FŠrsluflokkur: Stjˇrnmßl og samfÚlag

VÝtaver­ embŠttisafgl÷p

Einbeittur brotavilji opinberra starfsmanna/embŠttismanna hefur mismunandi birtingarmyndir.á

═ tilfelli ■essu er skattyfirvalds-starfsma­ur sem ß innangengt Ý afgrei­slu mßla a­ tryggja endurgrei­slu vir­isaukaskatts af upplognum framkvŠmdum. Ůar er greinilega um ■a­ fyrirbŠri a­ rŠ­a sem erlendis myndi vera kalla­ - skipul÷g­ glŠpastarfsemi. Ůetta eru a­fer­ir sem hafa sama brag­ og mafÝan ß ═talÝu hefur beitt og reyndar mafÝur annara landa. Vonandi ver­ur svindlurunum refsa­ Ý samrŠmi vi­ a­ra dˇma um slÝka glŠpi. Heilalausir glŠpamenn sem smygla t.d eiturlyfjum fß n˙ reyndar oft har­ari dˇma en svona hvÝtflibbaglŠpamenn. Ůa­ er meiri refsing vi­ a­ fremja heilalausan glŠp en hafa nota­ heilann til a­ fremja glŠpinn. A­ mÝnu viti eru ■ˇ slÝkir glŠpamenn oftast mun hŠttulegri en ■eir sem stÝga kannski ekki beinlÝnis Ý viti­.

N˙ vir­ist einnig sem Ýslenskir fiskframlei­endur eigi einmitt ˇvart svona embŠttismenn ß sÝnum snŠrum Ý matvŠlastofnun rÝkisins. ١ er ■ar ekki um skipulag­a glŠpastarfsemi a­ rŠ­a fremur er hŠgt a­ saka ■artilbŠra starfsmenn um vÝtaver­ embŠttisafgl÷p e­a a­ ■eir hafi brug­ist skyldum sÝnum. ═ gŠr komu frÚttir um a­ Karl Sveinsson fiskverkandi ß Borgarfir­i Eystri hef­i sagt upp starfsfˇlki vegna ˇnŠgra verkefna verkunarinnar. Ůa­ vakti athygli a­ ßstŠ­a verkefnaskortsins var d÷pur sala ß saltfiski sem eitthva­ var gulari ß holdi­ en ˇe­lilegt gŠti talist.

┴stŠ­an var s˙ a­ marka­urinn hef­i veri­ vaninn ß a­ saltfiskur vŠri hvÝtur ß h÷rundi­, ■ˇ ÷ll e­lisfrŠ­ileg l÷gmßl sÚu sett ˙r skor­um vi­ ■ß sÚrkennilegu hugmynd.

┴stŠ­a ■essa brengla­a hugarfars neytendanna var nefnilega a­ framlei­endur notu­u mßlningu ß fiskinn, hvÝttu­u hann ■ˇ ˇl÷glegt vŠri og ekki Ý samrŠmi vi­ gildandi regluger­ir.

Og hvert var svar hins opinbera starfsmanns matvŠlastofnunar ■egar hann var ynntur eftir sofandalegum vi­br÷g­um vi­ ˇl÷glegri starfsemi Ý greininni (hÚr ß landi).á

Svari­ var a­ ■eir lÚtuá ■etta vi­gangast vegna ■ess a­ FŠreysk og Norsk fyrirtŠki (ef Úg man rÚtt) beittu ■essum ˇl÷glegu a­fer­um til a­ efla samkeppnisst÷­u sÝna.

Au­vita­ er rˇt vandans hÚr fßviska neytendanna sem setja upp Ý sig ˇkennilegt fŠ­i og hafa misst allt nŠmi fyrir hva­ er raunverulegur matur og hva­ er feiku­ matvara. Hins vegar eru ■artilbŠrar eftirlitsstofnanir (t.d matvŠlastofnun) settar ß laggirnar til a­ tryggja a­ bÝrŠfnir svindlarar geti EKKI va­i­ uppi me­ framlei­slu og s÷luv÷ru svo a­ neytendum ver­i meint af.

UmrŠddur embŠttisma­ur hefur greinilega eitthva­ misskili­ st÷­u sÝna. Hann hefur rugla­ saman ■vÝ a­ stunda l÷gmŠt vinnubr÷g­ (sjßlfsagt ˙tlistu­ Ý rß­ningarsamningum) og ■vÝ a­ standa v÷r­ um samkeppnisst÷­u islenskra sjßvarafur­a ß erlendri grund.á

Svo mß aftur spyrja sig ef a­ starfsmanninum var svona umhuga­ um a­ passa upp ß ■a­, afhverju haf­i hann ■ß ekki samband vi­ fj÷lmi­lafˇlk Ý l÷ndum ■ar sem varan er marka­ssett til a­ lßta vita af stˇrfelldu svindli FŠreyinga og annara Ý vinnslu saltfisksins.á

Afhverju beitti hann sÚr ekki eins og l÷g gera rß­ fyrir, Ý gegnum ■artilbŠrar stofnanir innan Evrˇpulandanna sem a­ tryggja eiga almannahag ß ■essu svi­i.

Starfsma­urinn Ýslenski valdi a­ vera me­virkur Ý svindlinu svo vi­ gŠtum ÷ll veri­ me­ FŠreyingum og ÷­rum Ý svindlinu me­ fiskinn gagnvart hei­vir­um borgurum sem ekki h÷f­u hugmynd um ˇhei­arleika Ýslenskra fiskframlei­enda og annarra.á

Or­spor okkar ß erlendum m÷rku­um mun til lengri tÝma ver­a betra ef vi­ st÷rfum hei­arlega.

Gangi ■Úr vel Ý barßttunni gegn ˇhei­arlegum ÷flum Karl Sveinsson og megi fiskvinnslan ■Ýn aftur starfa!

á


mbl.is Eigendur vissu ekkert
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Yfirlřsingar Nˇbelsver­launahafans Krugman - bŠtt efnahags■rˇun BNA er meinloka

SamkvŠmt umfj÷llun vi­skiptabla­sins danska B÷rsen er enn langt Ý land me­ a­ BandarÝskt efnahagslÝf rÚtti ˙r k˙tnum. Ůa­ ß einkum vi­ um atvinnuhorfu Ý landinu en samkvŠmt bandarÝska NˇbelshagfrŠ­ingnum Paul Krugmann eru bandarÝsk stjˇrnv÷ld haldin meinloku. Jß, ■a­ er lei­inlegt a­ vera svartsřnn en mÚr sřnist ß analysu hans a­ ßstŠ­a sÚ til a­ vera raunsŠrri en fyrrnefnd stjˇrnv÷ld eru.

Sjß umfj÷llun hÚr

á


mbl.is ┌tliti­ er d÷kkt hjß Obama
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

A­ slß eign sinni ß nßtt˙runa - hvernig mß geirfugl lÝta ˙t?

Gaman a­ ljˇsanˇtt hafi fari­ svona vel fram. Ůessi hßtÝ­ er mikil bragarbˇt Ý starfi bŠjarfÚlagsins og hefur ßvallt veri­ vel heppnu­. Ingˇlfur Magn˙sson nemandi minn Ý fer­amßlafrŠ­i ger­i afar vanda­a k÷nnun Ý bs.verkefni sÝnu ß upplifun og ■ßtt÷ku Ýb˙a Ý undirb˙ningi og hßtÝ­ahaldi ljˇsahßtÝ­ar. Ůa­ var nŠr ˇblendin ßnŠgja me­ hana. HßtÝ­ir af ■essu tagi gegna ekki einungis ■vÝ hlutverki a­ efla samst÷­u Ýb˙a og eiga sameiginlega ßstŠ­u til a­ fagna ■vÝ ■Šr hafa einnig a­drßttarafl fyrir brottflutta og ■ß sem Šttir eiga a­ rekja ß svŠ­i­. Ůa­ er ■vÝ ekki a­ ßstŠ­ulausu a­ hßtÝ­ir af ■essu tagi hafa oft or­i­ uppspretta svokalla­rar Šttjar­arfer­amennsku.

╔g vil ■ˇ gera deilu um Geirfuglsk˙lpt˙rinn a­ umrŠ­uefni mÝnu hÚr.

Settur hefur veri­ upp sk˙lpt˙r af geirfugli eftir erlendan listamann sem hefur gert ■a­ a­ sÝnu ■ema a­ mˇta dřr Ý ˙trřmingarhŠttu ˙t Ý minnisvar­a sem settir eru upp ß st÷­um ■ar sem ■eir eru upprunnir. ═slenskur listama­ur hefur fyrir nokkrum ßrum fengi­ a­ setja upp minnisvar­a um geirfugl ß allt ÷­rum sta­ (nßnar tilteki­ Ý Skerjafir­i) Ý allt ÷­ru samhengi.

N˙ snřst einhver annarleg umrŠ­a um ■a­ a­ hve miklu marki hinn nřuppsetti sk˙lpt˙r erlenda listamannsins er eftirlÝking e­a ekki, og hversu ˇsvÝfi­ ■a­ er a­ endurtaka leikinn (sem nb. var Ý ÷­ru samhengi settur upp).

╔g spyr: Hvers vegna Ý ˇsk÷punum halda listamenn a­ ■eir geti slegi­ (einka) eign sinni ß nßtt˙runa eins og h˙n er sk÷pu­, me­ sk÷pun sinni. Ůř­ir ■etta a­ ef a­ Van Gogh mßla­i einu sinni sˇlblˇm ■ß mß enginn annar mßla sˇlblˇm, og au­vita­ sÚrstaklega ekki ef hann er Ý nŠrliggjandi fir­i. Mß ■ß enginn annar listama­ur mˇta svan Ý h÷ggmynd ef einhver annar hefur gert ■a­. Ůa­ mß kannski grÝnast me­ ■a­ a­ ■a­ sÚu ˇteljandi m÷guleikar Ý a­ mˇta ˇlÝka kynbŠtta og ˙rkynja­a kj˙klinga ˙r landb˙na­ari­na­arframlei­slu. Ůar vŠru menn vissulega ekki a­ lÝkja eftir sÚrkennum veru ˙r villtu dřrarÝki, nßtt˙runni.

═ alv÷ru tala­. Ůa­ er meira a­ segja lßti­ a­ ■vÝ liggja a­ minnisvar­inn um geirfuglinn sÚ of lÝkur ■eim sem Ël÷f Nordal (me­ allri vir­ingu fyrir ■eirri mŠtu listakonu) kˇpÝera­i Ý mßlm ß sÝnum tÝma.

Úg spyr: hva­a rÚtt hafa listamenn ß a­ eiga einkarÚtt ß mˇtun nßtt˙runnar sem speglun vi­ nßtt˙runa eins og vi­ sjßum hana. Eigum vi­ ekki bara a­ banna sk÷punarkraftinn e­a fella hann undir einkaleyfi? Nei takk - njˇtum beggja geirfugla Ý ˇlÝkum tilgangi. Lifi­ vel.


mbl.is Tug■˙sundir ß Ljˇsanˇtt
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Heimur Ýsjakanna

╔g tek undir me­ Heimi Har­arssyni a­ ß GrŠnlandi, Ý austri sem og vestri er afar fagurt og ekki ofmŠlt a­ slÝk lřsingaror­ sÚ hŠgt a­ auka Ý eftir sem nor­ar dregur.Lagt upp Ý  bßtsfer­

Hinsvegar er or­alag frÚttarinnar sÚrstakt a­ ■vÝ leyti a­ lßti­ er eins og engin fer­a■jˇnusta sÚá Ý Scoresbysundi. Ůa­ er vŠntanlega lÝti­ um a­á sk˙tur breg­i sÚr svo nor­arlega en geta mß ■ess a­ Nonni travel hefur gert ˙t fer­ir Ý allavega ß annan ßratug til svŠ­isins. Ůess mß auk ■ess geta a­ ß sÝ­asta ßri b÷r­u lÝklega tŠplega tÝu ■˙sund manns svŠ­i­ augum. Anna­ hvort me­ skemmtifer­askipum/lei­angursskipum e­a sem dagsfer­amenn frß ═slandi.

En Úg ˇska samt forsvarsm÷nnum Nor­ursiglingar til hamingju me­ a­ ßtta sig ß perspektivunum vi­ a­ auka samvinnu vi­ GrŠnlendinga Ý fer­a■jˇnustu og vona a­ ■a­ gerist ß jafningagrundvelli og ekki sem nřlenduverslun.á Ůetta er vandme­farin slˇ­!

Ma­urinn mß sÝn lÝtils vi­ borgarÝsjaka ß stŠr­ vi­ blokk


mbl.is Siglt um Švintřraheim GrŠnlands
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Predikun um mßlnotkun

Ůa­ eru slßandi tÝ­indi a­ fyrir utan g÷ngumenn Ý ParadÝsardal, sÚu alls fjˇrtßn kajakrŠ­arar třndir vi­ GrŠnland. Vonandi finnst fˇlki­ sem leita­ er heilu ß h÷ldnu.

╔g hef athugasemd vi­ framsetningu frÚttarinnar, sem lÝklega er ■řdd ˙r d÷nskum mi­li (afhverju fari­ ■i­ ekki Ý sermitsiak og ■ř­i­ ■a­an).

Eins og al■jˇ­ veit er GrŠnland ■vÝ marki brennt a­ hafa veri­ nřlenda Dana um langt skei­. ┴ri­ 1979 fÚkk GrŠnland loks eigin heimastjˇrn me­ mj÷g takm÷rku­um heimildum og ßri­ 1989 var h˙n enn styrkt Ý sessi. Fyrir um tveimur ßrum sÝ­an var gengi­ enn lengra og sam■ykkt yfirlřsing og stefna ■ess efnis a­ gera GrŠnland loks sjßlfstŠtt ■ˇ enn sÚ t÷luvert Ý a­ ■a­ rŠtist Ý reynd.

Frß 1979 (fyrir um 31 ßri sÝ­an) var ■a­ yfirlřst stefna a­ rÝkismßl GrŠnlendinga vŠri grŠnlenskan ■vÝ h˙n var Ý brß­ri ˙trřmingarhŠttu vegna nřlenduyfirrß­a Dana Ý ÷llu skˇlakerfi, ßkvar­anat÷ku og opinberum stofnunum. GrŠnlendingar margir ß mÝnum aldri og eldri misstu mˇ­urmßli­ sitt og eru vart talandi og sÝst lesandi ß grŠnlensku. Ůeir eru enn a­ berjast vi­ ÷fl sem af leti og g÷mlum vana vilja ekki lŠra svo "basic" atri­i eins og sta­arn÷fn ß rÝkismßlinu.GrŠnlenskan er mˇ­urmßl heimamanna, h˙n er n˙ sem betur fer kennd Ý skˇlum og embŠttismenn ■urfa a­ geta tala­ hana til a­ fß starf Ý opinberri stjˇrnsřslu (■ˇ enn sÚu vÝst einhverjar brotalamir ß ■vÝ).

Ůa­ er e­lileg krafa heimamanna a­ ■eir fßi a­ tjß sig ß eigin tungumßli a­ mÝnu viti. Og ■vÝ hefur ■essi barßtta GrŠnlendinga veri­ grundvallar rÚttindamßl.

Ef vi­ setjum okkur Ý spor ■eirra myndi frÚtt Ý erlendum mi­li hljˇma ß ■ann veg a­ eitthva­ hef­i gerst Ý Smokie Bay e­a Field Banks en ß frummßlinu k÷llu­u frumbyggjarnir ■a­ ReykjavÝk og Akureyri....Og svo er fari­ rangt me­ blessa­ nafni­ a­ auki Ý frÚttinni - hi­ rÚtta er a­ bŠrinn heitir Ittoqqortoormiit en ekki Illoqqortoormiit.

╔g hef seti­ Ý flugvÚl ß vegum flugfÚlags ═slands sem var ß lei­ til GrŠnlands og veri­ a­ kenna flugstarfsfˇlkinu (flugfreyju og flugstjˇra) a­ bera fram og lŠra utana­ grŠnlensk bŠjarn÷fn ■ar sem ßtti a­ lenda. Ůa­ hef­i veri­ mj÷g pÝnlegtá fyrir flugfreyju og flugstjˇra a­ tilkynna fyrir far■egum lendingar ß st÷­um me­ ˇkennilegum n÷fnum sem far■egarnir nota ekki yfir sta­ina.

╔g fylgi VigdÝsi Finnbogadˇttur Ý sannfŠringu um a­ mj÷g mikilvŠgt er fyrir ■jˇ­ir og menningahˇpa a­ vi­halda tungumßli sÝnu. Eg er spennt yfir nřjum rannsˇknarni­urst÷­um sem sřna fram ß a­ tungumßl og skilningur eru forsenda hugmynda og heimsmynda. ╔g fylgi fj÷lbreytileikanum.

Ekki detta ofan Ý ■ß leti a­ bera sig ekki eftir a­ lŠra sta­arn÷fn ß mßli heimamanna.


mbl.is Enn ekkert spurst til kajakrŠ­ara ß GrŠnlandi
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Hvernig fer­amannasta­ir missa marks!

═sland ber me­ sÚr margbreytilega Ýmynd allt eftir hva­a ■jˇ­arhˇpar eiga Ý hlut e­a hva­a ■jˇ­fÚlagsstÚttir um rŠ­ir. Ůa­ mß ■akka fyrir ■a­, ■vÝ ß ■a­ mß spila Ý marka­ssetningu..eitthva­ sem vi­ eigum hugsanlega eftir a­ lŠra heilmiki­ betur en hinga­ til (vi­ dettum mj÷g oft ni­ur Ý klisjukennda umfj÷llun um okkur sjßlf og landslagi­, upphafningu sem a­ fj÷lmi­lalŠsir neytendur sjß Ý gegn um).

Bretar sem fer­amenn eru samkvŠmt ÷llum rannsˇknum ekki mj÷g Švintřragjarnir fer­amenn, ■eir eru bley­ur inn vi­ beini­ - vilja ekki lenda Ý framandleika a­ of hßu marki. Umfj÷llun um ═sland Ý Bretlandi hefur markast af frßs÷gnum um ■jˇ­ sem fÚll af stalli Ý svo m÷rgum blŠbrig­um a­ ekki er undarlegt a­ ■a­ hafi sÝast inn Ý vitund fˇlks a­ hÚr er ekki eins og var (■ˇ ■a­ sÚ lÝklega mj÷g or­um auki­ eins og ver­a vill Ý fj÷lmi­lum.á

Hin heimsveldistrega­a-heimˇttalega ■jˇ­ er frŠg fyrir a­ yfirfŠra sÝn vi­mi­ yfir ß fer­amannasta­i (umbreyta ■eim Ý p÷bba og beikonb˙llu svŠ­i) til a­ ■eim hugnist sta­irnir verulega. Ůa­ hefur Bretum sem betur fer ekki tekist hÚr, enda hefur ═sland svo sem aldrei veri­ fj÷ldafer­amennskusta­ur lÝkt og Mi­jar­arhafsl÷ndin. Ůetta er ■ˇ ekki bundi­ endilega bara vi­ sˇlarsta­i sem Bretar heimsŠkja.á ┴kve­in hverfi Amsterdam eru verulega l÷sku­ ß mßnudagsmorgnum eftir ßgang Breta ß řmsum b˙llum og h˙shornum sem ■eir hafa migi­ upp vi­, snyrtipinnarnir.á

Amsterdam er ■ˇ annars borg sem mŠtti Štla a­ ■yrfti lÝti­ a­ snÝ­a sig a­ ■÷rfum ■ess fj÷lda heimsŠkjenda af ÷llum ■jˇ­ernum sem borgina sŠkir ß ßri hverju - h˙n er a­ m÷rgu leyti sannk÷llu­ heimsborg -á en h˙n hefur sannarlega ekki fari­ ˇsnortin ˙t˙r samskiptunum vi­ breska fer­amenn eftir a­ breskar fer­askrifstofur og flugfÚl÷g fˇru a­ marka­ssetja helgarfer­ir ■anga­.

Flestir Bretar sem okkur sŠkja heim eru hin mestu pr˙­menni, meira mennta­ fˇlká en gengur og gerist ■ar Ý landi og af skemmtifer­askipunum er fer­afˇlki­ eldra en hinn dŠmiger­i ruslt˙risti ■eirra. Svo vi­ h÷fum veri­ a­ fleyta rjˇmann mß segja.á

═sland er "fandenivoldsk" (glannalegt og bÝrŠfi­), eitthva­ sem fer­afr÷mu­ir ■essa lands hafa veri­ afar tregir a­ vi­urkenna e­a bera ß bor­.á Ůa­ gerir landi­ spennandi fyrir forvitnar sßlir. Ůa­ er ■vÝ ekki amalegt fyrir okkur a­ vera komin Ý flokk fornra stˇrvelda. Vi­ h÷fum ■ˇ eitt fram yfir sem allavega Štti a­ h÷f­a til Breta, og ■a­ er a­ vi­ erum me­al ÷ruggustu sta­a heim a­ sŠkja Ý alla sta­i. Hins vegar komumst vi­ ekki me­ tŠrnar ■ar sem samanbur­arrÝkin Grikkland, Tyrkland, R˙ssland og R˙menÝa hafa hŠlana sem fornmenningarv÷ggur jafnvel ■ˇ vi­ reyndum a­ flagga vÝmu■oku­um ═slendingas÷gunum.á

Eitt sinn rak ß fj÷rur mÝnar ßhugaver­ bˇk sem ber nafni­ "All poins North" eftir Simon Armitage. Bˇkin er samansafn fj÷lmargra smßsagna sem eru "hßlf-dokumentarÝskar". Ůar er kafli sem ber heiti­ "Mum's Gone to Iceland".

Ůetta er svona ˇbŠrilegur lÚttleiki tilverunnar frßs÷gn af hvernig a­ mˇ­ir h÷fundar dregur hann me­ sÚr i sˇlarhrings-ge­veikisfer­ til ═slands ß vegum Thomas Cook. Fyrir utan a­ peningarnir (hinar Ýslensku krˇnur) lÝta ˙t fyrir a­ vera einhvers konar leikfangapeningar er margt framandlegt Ý svona turbofer­ ekki sÝst me­al far■ega. Fyrir utan a­ vera af eldri ger­inni voru ■eir merktir til a­ enginn třndist og h÷f­u teki­ hvatningunni um a­ vera klŠddur til fer­arinnar bˇkstaflega. KlŠ­na­urinn sag­i jafnvel meira um hugmyndir far■eganna um hva­a ßfangasta­ ■eir vŠru a­ heimsŠkja en ■÷rfina.

"Suitable ranges from Gortex cagoules, North Face rucksacks and strap-on compasses to M&S car coats and driving gloves, to pac-a-macs and five penny transparent rain-hoods available from all godd newsagents and tobacconists. For Mr Green, a seventy- or eighty-year-old complete with name-badge presumably sewn on by an anxious relative, "suitable" means a thick woolen suit, a thin wollen tie, a handknitted waistcoat and a pair of stout leather brogues. He stands next to you, rummaging in his pockets. somebody calls his nams over the tannoy, but he can't hear it because of the mound of black, wiry hair growing out of each ear, and the Sony Walkman playing tinnitus at full volume. You picture him at the end of the day, an Icelandic flag pinned to his tie, queuing up in the duty-free with a bag of toffees and a half-bottle of Navy rum in his basket." (bls.205)

Fer­alřsingin er hin skoplegasta, ekki sÝst frßs÷gnin af fer­am÷nnunum . Ůetta er greinilega engin nautnafer­ fyrir utan fyrir ■ß fßu sem enda ofan Ý Blßa lˇninu Ý fer­alok.á Flestum finnst matartilbo­ pakkafer­arinnar of dřr og nŠr allir hafa ■vÝ smurt sÚr nesti til fer­arinnar sem ■au eru a­ smygla upp Ý sig ß kaffih˙sum. Ůau eru dregin Ý gegnum land og menningu sem a­ ■vÝ er vir­ist er algj÷rlega teki­ ˙r samhengi. Yorkshire post hefur sett saman fer­ um vatn og fyrsta stoppi­ er glßpsta­a vi­ ˙tisundlaug Ý ReykjavÝk en sÝ­an er bruna­ ß řmsa sta­i. Eftirfarandi lřsing gefur ef til vill til kynna hva­ vakti mesta athygli Ý r˙tufer­inni.

"The woman behind you has become obsessed with the opening and closing of the back door of the coach. Stopping at the sulphur pools, she leans over to Mum, saying "The back door is open". Mum nods in agreement. "They haven't opened it this time" she announces at the fish processing plant, then "Open again" at the president's house. The president, as it happens is not at home, which is just as well for him because half the party go lumbering across the lawns and gawp through the windows. No doubt he saw the fleet of blue buses, trundling up towards him out of town, and slipped out the back, scooting along the spit of land in his Nissan Micra, making for the interior." (bls.209).

Sem betur fer l÷g­ust svona turbofer­ir af Ý nafni mismunandi ■ema eftir ■vÝ sem Úg best veit, en lifa ■ˇ gˇ­u lÝfi me­al far■ega skemmtifer­askipa sem hinga­ koma. ..um ■a­ er hŠgt a­ rŠ­a frekar.á

Bretar eru fÝnir en ekki endilega ßhugaver­asti fer­amannahˇpurinn a­ fß heim - margir a­rir fer­amannamarka­ir gefa okkur fŠri ß a­ ■rˇa meira spennandi fer­atilbo­ en akk˙rat ■eir.

Breskir fagurkerar og menntafˇlk mun halda ßfram a­ heimsŠkja okkur eins og ■a­ hefur ßvallt gert enda oft komi­ Ý ÷­rum tilgangi en til a­ ey­a tÝmanum Ý a­ hrjˇta inni Ý r˙tu e­a smygla ofan Ý sig samlokur ß kaffih˙sum.

á


mbl.is Vilja ekki fer­ast til ═slands
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Mannau­sstjˇrnun ß villig÷tum

Herna­arߊtlanir fyrirtŠkja Ý samkeppni eru vŠgast sagt or­nar meinfřsnar og bera ekki hag neytenda e­a vi­skiptavina fyrir brjˇsti.

Kannski er hundurinn grafinn Ý ■vÝ hugarfari sem ■rÝfst me­al stjˇrnenda og starfsmanna fyrirtŠkjanna.

Ůeir eru illa innrŠttir Ý gegnum menntun og ■jßlfunásem snřr a­áhva­a hugarfar ■eir eiga a­ vi­hafa Ý starfsemi sinni.

Ůannig er ekki veri­ a­ ala ß hei­arlegum vi­skiptahßttum Ý li­sefli starfsfˇlks (svokalla­ri mannau­sstjˇrnun) heldur er veri­ a­ ala ß hvernig hŠgt er a­ skjˇta samkeppnisa­ilum ref fyrir rass me­ hva­a hŠtti sem er, helst sem meinfřsnustum. Einhvern tÝma var sagt Ý herna­i a­ best vŠri a­ fˇrna minni hagsmunum fyrir meiri, ■ˇ ■a­ kosta­i a­ gˇ­um herm÷nnum vŠri farga­. HÚr ß ■a­ ekki vi­. ŮvÝ meiri hagsmunir eru hagstŠ­ari sÝmgj÷ld fyrir neytendur sem notast vi­ sÝma, a­ ■eir geti lifa­ vi­ e­lilegt umhverfi.

Neytendur ß ═slandi eru me­ ■vÝ sofandalegasta sem gerist Ý vestrŠnum heimi, og ■a­ gefur au­vita­ fyrirtŠkjunum fŠri ß a­ misnota st÷­u sÝna. Um ■a­ vitna ˇtal dŠmi sem ˇ■arfi er a­ fj÷lyr­a um hÚr.

Arion banki e­a stjˇrn hans ÷llu heldur sam■ykkti Ý fyrradag till÷gu ■ess efnisá a­ starfsm÷nnum bankans vŠri gert a­ taka si­frŠ­inßmskei­. Ůa­ er ■arfa■ing en Úg spyr mig hvort ekki ■urfi meiri yfirhalningu ß fleiri svi­um til a­ breyta hugarfari hermanna vi­skiptanna hÚr ß landi. Vi­ ■urfum a­ sko­a innrŠtinguna Ý nßmi, vi­ ■urfum a­ rß­ast ß meinlokur Ý kenningakerfum sem kenndar eru. Vi­ ■urfum a­ vera meira vakandi sem neytendur almennt.


mbl.is Fengu hrˇs frß forstjˇranum
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

The view is in the eye of the beholder!

╔g hef lÝti­ anna­ vi­ ■essari sta­hŠfingu a­ segja anna­ en titillinn ber me­ sÚr.

Legg annars hÚr vi­ grein sem S÷ren Bitsch vinur minn danskur og Úg skrifu­u og Berlinske tidende Štlu­u a­ gera sÚr mat ˙r Ý dag.

H˙n heitir frß Icesave til Iceslave!

Ver­i ykkur a­ gˇ­u.

Icesave eller Iceslave - Befolkningen til stemmeurnerne!

á

I k°lvandet pň krakket har áen anstrengt °konomi medf°rt at á70 tusinde forgŠldede islŠndinge er pň randen af at miste deres hjem. De omkostningsmŠssige perspektiver der tegner sig horisonten for de stadig fastboende islŠndinge er noget dystre. Oplevelsen af krakket er tŠt pň at have medf°rt en opl°st folkeňnd.

á

Mens hele verdens medie reprŠsentanter str°mmer til den storm omsuste ° for at dŠkke den kommende begivenhed er der ikke meget der tyder pň at befolkningen vil stemme ja. Meningsmňlingerne melder om et sandsynligt nej udfald med mere end 70% nej, mod 30% ja.

á

á

Fra status af et af verdens rigeste samfund til et af de mest forgŠldede pň mindre end to ňr er den dramatiske virkelighed for vores nordiske broderfolk pň saga °en.

á

Da den globale finans- og gŠldskrise i oktober 2008 tog fart, var Islands stŠrkt gearede "Gejser°konomi" en af de f°rste til at komme i alvorlig krise.

á

Den verdens°konomiske krise kom sň hurtigt og overraskende at den islandske kronur stort set blev halveret i valutakurs i store fald pň fň d°gn. Den islandske stat mňtte overtage og nationalisere de tre store banker Kaupting, Landsbanki og Glitnir.

á

Forvirringá & frygt og senere vrede & frustration var nogle af de emotionelle pňvirkninger den almindelige islandske befolkning gennemgik i det f°rste halvňr efter "krakket". Regeringen mňtte gň af og en ny Regering mňtte fors°ge at rydde op og anvise en acceptabel vej ud af det °konomiske morads.

á

Efterf°lgende er det blevet klart at Islands ikke stňr alene da mindst et dusiná andre °konomier over hele verden - f.eks. GrŠkenland, Irland, Californien, Spanien,á Italien, Dubai, Singapore, De Baltiske lande og selv Japan -á erá kommet i faretruende risiko for en decideret stats-bankerot. UK og USA har det heller ikke for godt.

á

Alligevel er Islands situation lidt unik da det er en relativt lille befolkning pň ca. 320.000 personer der nu stňr med en potentiel gŠld pň op til 1.8 millioner danske kroner pr. indbygger. Arbejdet med at opg°re de tilbagevŠrende vŠrdier i de overtagne banker er dog ikke fŠrdig og meget tyder pň at det stadigt er noget at g°re godt med. Men aktiverne er svŠre at vŠrdiansŠtte i disse krisetider.

á

En sŠrlig situation knytter sig til den sňkaldte Icesave sag omhandlende en falleret netbank med ca. 300.000 udenlandske kunder fra primŠrt Holland og Storbritannien.á Regningen pň ca. 27 milliarder danske kroner er blevet genstand for en ophedet diskussion om hvor stor en andel der med rette kan opkrŠves af den islandske befolkning via Statens overtagelse af Landsbanki.

á

á

áSelvom det "kun" drejer sig om ca. 90.000 danske kr. pr. islandsk borger - ung som gammel - sň er sagen af mange forskellige ňrsager nu endt med at den islandske befolkning, efter bedste islandske demokratiske tradition, skal til stemmeurnerne l°rdag den 6. martsá for at markere hvordan de forholder sig til ansvaret omkring Icesave sagen.

á

Den °konomiske baggrundshistorie - perioden 2000 - 2010

á

Sň sent som i 2005 kunne det islandske finansministeriumá meddele at Staten var stort set gŠldfri overfor udlandet!

á

Alt tegnede sňledes ganske rosenr°dt og ingen umiddelbare faresignaler for den islandske samfunds°konomi.

á

Hvordan kunne det gň sň galt pň sň kort tid? - er det f°rsteá sp°rgsmňl der trŠnger sig pň.á DernŠst melder sig en rŠkke andre sp°rgsmňl sňsom hvad er udsigterne til at genoprette °konomien pň Island? - og hvilke menneskelige omkostninger er det der kommer pň tale?

á

Samfunds°konomien virkede stŠrká og stod pň flere piller: fiskeri & landbrug, turisme og billig ren vandkraft- og geotermisk-energi.á Udbygningen af en meget energikrŠvende aluminiums-industri gav flere indtŠgter og nye arbejdspladser.

á

Dr°mmen om at skabe et femte stort erhvervsfelt indenfor bankforretning var i fuld gang med at blive implementeret og tegnede til at blive en succes.

á

En gruppe af veluddannede og driftige forretningsfolk opbyggede via tre privatiserede banker et forretningsimperium med afsŠt i store gearede lňn.

I populŠre folkemunde kaldtes den f°rte °konomiske politik for "Ekspansions-vikingerne" og de drivende personer i satsningen for "Finans-vikingerne".

á

Island stod gladelig udenfor EU og observerede hvordan h°je skatter, ufleksible arbejdsmarkedsforhold og en belastende demografisk udvikling, isŠr m.h.t. Šldre andelen, kendetegnede de fleste afá EU's °konomier. De led af "eurosclerosis" sagde kritikerne.

á

Med Europas laveste ledigheds procent (1 %) og en h°j f°dselsrate med en stor ung arbejdsstyrke, havde Island ikke behov for - og ej heller tradition for - en skattetung traditionel Nordisk velfŠrdsmodel. I stedet var Island mere inspireret af den Angloamerikanske samfundsmodel.

á

Dette kom vel mest til udtryk ved at have Europas st°rste andel af kvinder og +50 ňrlige i den aktive arbejdsstyrke og en arbejdsdisciplin med sjŠldent under 50 timers arbejdsuger og mange havde ekstra jobs. Endvidere ved atá Island nŠsten ikke har noget socialt boligbyggeri.

á

á

Faktisk gik det sň godt at Island mňtte importere arbejdskraft fra ěsteuropa og Asien. Tidligere havde kun ca. 3000 polakker og andre °steuropŠere vŠret bragt ind til de relativt hňrde og knap sň attraktive jobs i fiskerisektoren.

á

I ňrene efter 2003 og frem startede for alvor den gradvise indvandring af op til 20.000 "fremmedarbejdere" i sňvel fiskeri som i service jobsá indenfor turisme og butikssektoren.

á

IslŠndingene selv skulle nu i h°jere gradá kanaliseres over i mere indtŠgtsgivende og spŠndende nye finanssektor stillinger.

á

Islands °konomi Boomer

á

Kriterierne for hvad der kunne anskues for at vŠre en acceptabel levestandard blandt dená islandske befolkning blev noget forskruet under boomet. Bankernes rňdgivere delte rundhŠndet ud lňn til enhver, selv ubetalingsdygtige, bare de kunne bestille noget sjovt.

á

De unge under 35 sugede de nyriges livsstil til sig sammen med stor del af den °vrige befolkning. BankmŠnderne fyldte meget, ikke kun i de lokale medier, men ogsň i den daglige bevidsthed.

á

Selv gennemsnitsl°nnede familier blev grebet af en stor trang til at k°be store huse med opsvulmende ejendomspriser mens bankmanden klappede dem pň skulderen og spurgte om de ikke skulle have et forbrugslňn til. En "tiltrŠngt" ferie oven pň en adresse omskiftning og total renovering af indretningen ville jo ikke vŠre sň dumt endda.

á

Overstr°mmende livsstil manifesterede sig i bybilledet mens flere hundrede Porsche og Range Rover, Hummere og flere dyre drengeleget°jer fyldte gaderne.

á

Det ydre var det bemŠrkelsesvŠrdige.á Designer-butikker, overdyrt t°j, ekslusive dametasker, dyre rejser og pervertisk hang til ekslusive madvarer blev stilen.

á

H°jdepunktet blev sandsynlig nňet blandt forebillederne for denne Šra, Finansvikingerne -á da Magasins nylige ejere fejrede bryllup for flere hundrede gŠster, med japansk wagyu oksek°d til hovedret, en rňvare til en beskeden markedspris af 1700 kr. pr. kg. og en festforsamling hvor "banksters"- i bogstaveligste áforstand,- guffede guldbelagte desserteri sig.

á

Dygtig forretning - dňrlig timing

á

Den nye hurtige islandskeá satsning pň billedligt talt at omdanne den samlede islandske °konomi til en hedgefond spiller pň det internationale finansmarked var faktisk godt styret, fornuftigt diversificeret og i en forsat verdens°konomisk situation med lave renter og rigelige kreditmuligheder en god forretning.

á

De valgte Finans-strategier var oven i k°bet i stand til at bŠre pňvirkningerne af °konomiske kriser i et mere normalt omfang som islŠndingene kender dem sň rigeligt gennem deres historie. Men ingen havde troet at en verdens°konomisk krise af 1930 proportioner kunne komme som en tyv om natten og fň den lňnefinansieredeá satsning til at ramme dená islandske °konomiá nŠrmest med en bommerang effekt.

á

Finansvikingerne havde gjort alt det rigtige, fulgt de nyeste neoliberale strategier som de havde lŠrt via deres gode uddannelser i °konomi & management fra h°jt anerkendte lŠreanstalter i USA og England.

á

De havde bare glemt lŠren om at kapitalismen er ikke perfekt og skulle have lŠst og lŠrt mere om "Kondratieff Waves". En bedre forstňelsesrammeá af den kapitalistiske casino-°konomis m°rke sider.

á

Det for Finansvikingerne helt usandsynlige scenarie var sket: alt faldt i vŠrdi pň samme tid - aktiemarkederne, huse og ejendomme, obligationskurserne faldt og renten steg. Valutaerne begyndte at svinge og de internationale rating vŠrdier - styret af primŠrt amerikanske og engelskeá bureauerá - gik drastisk ned.

á

Finansvikingerne havde billedligt talt indledt en iceskate dance on thin ice with wolfes - pludselig brast isen - og sň fik Island en kold og vňd finans-dukkert fra hvilken der er lang vej til varmen igen.

ááá

Fra Boom til Bust

á

Efter at den f°rste panik b°lge havde lagt sig hvor folk str°mmede til butikkerne for at hamstre, og dem der stadig havde overskud pň kontiene fors°gte at t°mme dem, blev der vendt op og ned pň folkesjŠlen.

á

Nogen sad i det stille og stillede sig sp°rgsmňlet, hvem er vi? Hvad stňr vi egentlig for som nation?á

á

Andre viste oprigtig forargelse ved at skrive under pň en underskriftsliste for In-defence gruppen under pňstanden "vi er ikke terrorister, hr. Brown!"

á

Et stigende antal gik I ňbenlys frustration ud pň gaden og demonstrerede hver l°rdag indtil "isenkram revolutionen" f°rte til regeringens tilbagetrŠkning.

á

Da b°lgen af konkurser ramte virksomhederne skulle de mange arbejdsl°se

Ind i et nŠrmest handlingslammet system med ingen sŠrlig tradition for et arbejdsl°shedsforsikringssystem som i°vrigt ikke kunne f°lge med den reelle udvikling.

á

Byggekranerne stoppede og lyden af vinden der susede gennem tomme halvfŠrdige byggepladser l°d som en vemodig pibende vintersang. Selvom arbejdsl°shedstallet ikke er steget til de samme h°jder som I Europas mest nedtrykte omrňder er der klare intra-regionale skelle.

á

Sydvesthj°rnet tŠttest pň hovedstadsomrňdet hvor boomet ramte er klart mest betaget. I k°lvandet pň anstrengt °konomi sk°nnes 70 tusinde forgŠldede islŠndinge at vŠre pň randen af at miste deres hjem, hvis ikke det var for regeringens meget omdiskuterede udspil om tilslŠkkelser - som et tilbud til dem der klarer sig igennem mosten med beskikkede lommepenge og ufattelig forh°jet afdrag til boliglňn, hvis hovedstol pň ingen mňde ligner det lňnebel°b folk stiftede I starten.

á

IslŠndingernes privat°konomi er ikke som den har vŠret og det mŠrkes pň et dalende forbrug som ihvertfald ikke kommer til at bidrage til vŠkst i nŠr fremtid.

á

Ronald McDonald empiriet havde ikke forudset dette. Den lokale franchising partner I Island f°lte sig dog sň negativt pňvirket af konjuktur-udviklingen at han opsagde kontrakten og har nu ombelagt fast-food kŠden til Metro Burger, et lokalt trademark som ingen giganter ejer.

á

Det vakte stor medie-opmŠrksomhed i det internationale. Islandske mad rňvarer har dog sjŠldent i nyere tider haft sň stor gennemslagskraft i en befolkning der ellers er vokset op med det globale fast food regime. Hellere et fňrehoved, tak.

á

Fra Icesave til Iceslave

á

Men Island var som indledningsvist nŠvnt ikke alene om at "dumpe gennem isen", islŠndingene havde bare i jagten pň guldkalven danset lidt vildere end andre nationer, og faldt derfor f°rst gennem isen.

á

I det lys mň man nok konstatere at selv om Island var f°rst gennem isen var det klart en helt urimelig og upassende mňde England anvendte terror-lovgivningen til at fryse islandske konti og vŠrdier alene p.g.a. Icesave sagens 27 milliarder.

á

Mest forkert var det dog uden tvivl at smŠde islands omd°mme og svŠrte islands °konomiske situation overfor resten af verden vŠrre end den egentlig er.á Hvorfor har England ikke gjort det sammeá overfor de mange andre nationer der nu er i samme -eller vŠrre - situation som den islandske Stat!

á

England udviste meget lidt diplomatisk snilde og kom til at fremstň som en nation der "sparker til en der ligger ned" og "hŠlder salt i sňret" pň en nation hvis handle muligheder var midlertidigt lammet. Ikke just Englands finest moment.

De udenlandske kunder i Icesave b°r have dŠkket deres tab i et eller andet rimeligt omfang.á Holland og Storbritannien b°r positivt medvirke til at finde niveauet for en rimelig indskyder garanti dŠkning, specielt i lyset af den ekstra risiko som de privateá indskydere pňtog sig ved at gň efter vŠsentlig h°jere rente.

á

Afstemningen pň l°rdag

á

Altingets forsamlings diskussioner og alle medier har efterhňnden I halvandet ňr vŠret fyldt med modsatrettede budskaber om de forskellige aftale-oplŠg der forelň i forskellige faser til Icesave. IslŠndingerne f°ler sig forvirret.

á

Mange lovkyndige, med Eva Jolie i spidsen, taler for at der hersker en stor tvivl om hvorvidt der i den europŠiske lovramme omkring forsikringsgarantien for kollapsede finansinstitutioner ligger et grundlag for at ansvar ákan overf°res til Staten og da slet ikkeá til den almene befolkning.

á

Elvira Mendes, docent i europŠisk ret ved Islands universitet fortŠller at systemet og lovgivningen ikke har taget h°jde for et total system kollaps og derfor ikke kan bruges I den sammenhŠng. For hende er det et sp°rgsmňl om hvorvidt befolkningen tilgodeses eller de der er skyld i rodet.

á

Det retslige ansvar er sňledes uklart. Regeringens ledere indr°mmer da ogsň at aftalens indsegling skulle vŠre af mere politisk karakter. áFor et stigende antal islŠndinge er Icesave et symbol pň et roderi hvor finansspekulanternes man°vre rum bibeholdes hvis den godkendes, med skattepinte borgere som ofre.

á

Fortalerne for accepten af det foreliggende oplŠg til en aftale henviser til de vidtrŠkkende konsekvenser et nej ville medf°re, idet Island da ville blive endnu tydeligere isoleret a la Kuba eller Libien.

á

F°lelsen blandt befolkningen er klart at udenlandske venner er blevet betydelig fŠrre i perioden og at gamle allierede har vendt dem ryggen. Vi er pň en ° hvor internationelle relationer I forhold til udenrigshandel og alment politisk venskab er meget vigtige.

á

Imens henviser modstanderne til den uretfŠrdige afmagt som overgňr de uskyldige borgere I tilfŠlde af et ja udfald. Dette er et sp°rgsmňl om hvorvidt meget uansvarlig opf°rsel blandt private akt°rer kan t°rres af pň en ellers uskyldig befolkning.

á

Realiteten er jo ogsň den at ingen af de fandenivoldske Finansvikinger endnu har skullet stň til ansvar for deres handlinger i det retslige system.

á

Mens hele verdens medie reprŠsentanter str°mmer til den storm omsuste ° for at dŠkke den kommende begivenhed er der ikke meget der tyder pň at befolkningen vil stemme ja. Meningsmňlingerne melder om et sandsynligt nej udfald med mere end 70% nej, mod 30% ja.

á

En ting er dog imidlertid klar, stor del af befolkningen er nŠrmest blevet apatiske overfor nyheder og nyhedsrelateret analyse af en hver art. Mange siger at de er holdt op med at tŠnde for nyhedsavisen eller orientere sig I forhold til de trykte medier. Der hersker sňledes stor tvivl om vŠlgerdeltagelsen til den ellers historiske folkeafstemning pň l°rdag.

á

á

P┼ LĂNGERE SIGT - ISLAND HVORHEN

á

Selvom statskassen er ved at vŠre drŠnet ogá arbejdsl°sheden nuá topper (9%) og inflationen erá steget fra 5% til 12 %, sň skal man huske at Island kommer fra et h°jt niveau. Mange andre nationer har allerede h°jere arbejdsl°shed end Island.

á

Island har mange meget vŠrdifulde privatejede virksomheder der med lidt koordineret hjŠlp og lettere omstilling vil kunne tilpasse sig den generelle mindre eftersp°rgsel pň verdensmarkederne. Hertil vil en rekord lav kronur kurs hjŠlpe med en billig fremstilling til eksport.

á

Det bliver et langt sejt trŠk men Island har bl.a. de naturressourcer der skal til i form af energi og fiskeri - og °get turisme er ogsň et stŠrkt kort. IsŠr fordi rejser til Island nu er meget billigt for udlŠndinge - og fordi udenlandske turisters forbrug af valuta pň Island virker som eksportindtŠgter i samfunds°konomien.

á

Endvidere har man en veluddannet og sund befolkning at g°re godt med. Faktisk er mange andre nationer iá verden det sidste ňrs tid endt i betydeligt dybere samlet recession end Island.

á

Selvf°lgelig er bare de l°bende renter af den massive gŠld et stort problem - men ikke uoverkommeligt - og lidt paradoksalt er kuren en yderligere lňneoptagelse fra IMF og/eller de andre Nordiske lande, mňske med Norge i spidsen - for derved at kunne fortsŠtte de virksomheder der kan skabe indtŠgter og arbejdspladser til at komme godt gennem krisen.

á

Det store sp°rgsmňl er om islŠndingene kan finde sammen igen som folk hvilket de har tradition for kunne, og l°fte i samlet flok selv om nogen familier er blevet ogá bliver hňrdere ramt end andre. Det gŠlder om at stň sammen .

á

Det skal tŠnkes langsigtet mindst 10 ňr frem og detá kan da godt vŠre at IslŠndingene nuá mň sende megen udenlandsk importeret arbejdskraft hjem igen og overtage de hňrde job i fiskeri og industri - og de mange ekstra smňjobs i servicesektoren. Der skal sikkert ogsň ňbnes flere aluminiums smeltere og lignende energitunge industrier. Men i det mindste har Island potentialet og alternativet.

á

Det er mere end mange andre lande kan sige. Lande som Spanien,á GrŠkenland og Italien slňsá f.eks. nu med ungdomsarbejdsl°sheds procent pň 40%.

á

Bristede dr°mme og tomme huse - og om at rejse sig igen

á

Folkevandringer sker som regel i k°lvandet pň store °konomiske og politiske omvŠltninger hvor negative f°lger er overgňet et udtrŠk af befolkningen.

Island er i en stor fare for at opleve brain-drain i de kommende ňr hvor den unge kraftfulde og veluddannede del af befolkningen s°ger andre steder hen.

Allerede nu har udvandringen nňet rekordh°je tal som ikke har en pendant siden slutningen af 1800 tallet. Halvdelen af de udvandrede er dog af udenlandsk herkomst, primŠrt Polakere.

Foruden Icesave skandalen er der langt flere desillusionerende dynamikker i det islandske samfund.

Nedenunder oprydnings-reformerne ulmer en magt kamp mellem de velbjŠrgede og de mindre etablerede som kan blive en vejviser til et endnu mere hard-core kapitalistisk og ulige samfund.

Bankernes tacklinger af forskellige konkursbo de er kommet til at administrere virker lemfŠldige, men f°rst og fremmest ugennemsigtige for de er underlagt bank fortrolighed.

Bankernes handlinger i forhold til hvilke virksomheder og akt°rer fňr gŠldsaneringer er endnu tydeligere manifest for forskelsbehandlinger.

Disse oprydnings aktioner betyder at gŠldsbyrden for de islandske skatteborgere bliver endnu tungere, sň Icesave er i virkeligheden en br°kdel af problemet i sin helhed.

Mange unge der har mistet grundlaget, bolig og bil samt arbejde med udsigten til at blive gŠldsbebyrdede resten af deres liv har ingen skrupler over at forlade stammen.

Deres fremtid ligger et andet sted. De leveomkostningsmŠssige perspektiver der tegner sig i horisonten for de stadig fastboende islŠndinge er noget dystre.

Oplevelsen af krakket er tŠt pň at have medf°rt en opl°st folkeňnd.

á

á


mbl.is SkrÝtin ■jˇ­aratkvŠ­agrei­sla
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

┴stŠ­a til a­ fagna

╔g fagna ■vÝ af heilum hug a­ Al■ingi hafi sam■ykkt l÷g um kynjakvˇta Ý stjˇrnum fyrirtŠkja, sem gera me­al annars rß­ fyrir a­ Ý stjˇrnum opinberra hlutafÚlaga og einkahlutafÚlaga. Al■ingi­ er ■ˇ břsna svifaseint hva­ tÝmasetningu var­ar, af hverju eiga l÷gin ekki a­ taka gildi frß nŠstu mßna­armˇtum. Er ■÷rf ß ■vÝ a­ bÝ­a til 2013?

á


mbl.is Kynjakvˇti Ý stjˇrnum fyrirtŠkja
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

VegvÝsir en ekki samningsni­ursta­a

Ůa­ er mannlegt a­ vera spenntur yfir gangi mßla..en ═slendingar og sÚrstaklega Ýslenskir fj÷lmi­lar eru oft ß tÝ­um gasprandi frÚttum og frÚttat˙lkunum ßn ■ess a­ anda og hugsa. N˙ er vonandi a­ ═slendingar nßi meira mannsŠmandi ni­urst÷­u Ý samninganßlgunum en ß­ur.

Og ■ß finnst mÚr mikilvŠgt a­ Ý sta­ ■ess a­ hlaupa upp og bombardera landslř­ me­ allskonar m÷gulegum spek˙lasjˇnum og gaspri a­ allir ljˇsvakami­lar og ■au fßu bl÷­ sem eftir eru taki ß frÚttaumfj÷llun af yfirvegun og vandvirkni. Fari varlega Ý a­ t˙lka mßlin. Vi­ erum miklu betur komin ■annig en Ý tilfinningar˙ssi og "scenario" sukki.

MikilvŠgt er a­ ßtta sig ß eins og fram kemur af frÚttinni a­ Bretar hafa tjß­ vilja sinn...en ■a­ er ekki b˙i­ a­ ganga frß dr÷gum a­ samningum og ■vÝ allir endar lausir enn.


mbl.is Bretar fallast ß eftirgj÷f
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

ź Fyrri sÝ­a | NŠsta sÝ­a

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband